Topscorer
Vi anbefaler
Nyheder

Sorter resultater:

Cornerstone Shiraz - South East Australien 2021

Denne Shiraz har en dybrød farve og aromaer med modne solbær, rabarber, mørke bær og lidt krydret undertoner af sort peber.

Den er fyldig og cremet i smagen, har bløde tanniner, en fyldig krop samt en dejlig lang eftersmag.

Cornerstone Vinen anbefales til and, vildt, oksekød, svinekød, pizza, pastaretter, samt cremede lettere oste.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl. 13 % Alkohol.

Vin til HoReCa

69,95DKK 99,95DKK (spar 30,00DKK)

Moscatel Blanco Dulce - Goya 50 cl.  Sjældent finder man Moscatel i denne kvalitet og til så god pris!

Denne Moscatel Dulce er helt sin egen ved at have de drueidentiske aromaer i den færdige vin.
Duft og smag har udfarende aromaerne af appelsinblomst, honning, bergamot og melon.

* GODT KØB!

Stilen er let fyldig og med en god, balancerende syre, som er kendetegnende for moscatel blanco.

 

Bodegas Camilo-Castilla er moscatel specialister og laver kun vin fra egne marker, der ligger nær Pyrenæerne på kalk og lerholdig jord.
Denne søde vin laves på 100% moscatel de gran menudo, som er samme drue som ’muscat blanc à petits grains’, der ubetinget er den bedste muscat-variant.

 

Goya Moscatel koldgæres på rustfrit stål ved 15° for at sikre en frisk frugtighed i vinen. Gæringen stoppes med vinsprit, så vinen beholder sin naturlige druesødme.

 

Nydes godt afkølet.. ved ca. 6 til 9 grader - på egen hånd, til frisk frugt, frugt i en let, aromatiseret sirup, til pocheret frugt eller en mandelkage.

 

En kasse indeholder 6 flasker - 50 cl.

79,95DKK 89,00DKK (spar 9,05DKK)

Saint-Estèpheer en kommune, hvis vine som unge er berygtet for et lavt charmetal via solide tanniner og stram frugt, der normalt kræver mange års lagring for så til gengæld at tage revanche. En stor andel af merlot i kombination med en forsigtig ekstraktion og kanonårgangen 2016 gør dog La Croix Bonis til en dejlig drikkeoplevelse allerede nu. 

92 points Wine Enthusiast - Årgang 2016

La Croix Bonis er et indlysende økonomiklasse-kælder-alternativ til venstrebredens prestigevine. Vinen kommer fra Château Phélan-Ségur, og dette er slottets value-for-money vin, der udelukkende laves med slottets egne druer, i samme vineri og med samme ekspertise som topvinen.
Siden 2010 har slottet vist en stærkt stigende formkurve, og det udmønter sig i vine, der præsterer på niveau med naboers mere kostbare vine.

Blendet består af 50/50 merlot og cabernet sauvignon, vinificeret hver for sig. Macerationen er foregået på temperaturregulerede ståltanke, mens 12 måneders efterfølgende lagring på barriques af varierende alder har mikrooxideret vinen og afgivet en anelse fadafledte aromaer.

La Croix Bonis er en seriøs og vellavet vin, der på forbilledlig vis udtrykker ejendommens grusede terroir. Elegante, røde bær overdøves ikke af solbær, mørke kirsebær, friske laurbærblade og lidt mentol. Den har ikke koncentration som de helt store Médoc-vine, men er vin med personlighed, der fremstår så harmonisk, at man enten kan drikke den nu eller henlægge den ca. 10 år, givet gode opbevaringsforhold.

Nyd den nu, vel-iltet, eller læg den på langs, hvis man går efter elegante lagringsaromaer; vinen kan begge dele.

199,00DKK 225,00DKK (spar 26,00DKK)

Domaine Mongeard Mugnert Hautes Cotes de Nuits - Les Dames Huguettes 2020

Vinen er lavet på 100 % Pinot Noir fra forskellige parceller i Côtes de Nuits lige nord for Beaune, hvorfor den blot bliver klassificeret som Côtes de Nuits Villages.

Vinen besidder meget frugt og intensitet. Mørk frugt som solbær og brombær. Burgundiske krydderier og en rigtig intens syrerstruktur.

* GODT KØB!

Vinene fra Hautes Côtes er et rigtig fint alternativ til de ofte langt dyrere vine fra de berømte vinbyer i Côte de Nuits. Den geografiske placering er oppe i baglandet, men ellers er processerne helt identiske med den øvrige produktion. Vi befinder os i baglandet af Nuits St.Georges fra en af de bedste vinmarker – ”les Dames Huguettes” med et areal på 2,36 hkt. Jordbunden består af kalksten samt Argoviansk mergel og vinen er produceret 100% på Pinot Noir med en gennemsnitsalder på ca 35 år. Samtidig har man valgt, modsat traditionen for området, at høste pr. håndkraft med afstilkning samt lagring på brugte egefade. Typiske elegante nuancer fra Pinot Noir, men med masser af karakter og kompleksitet til udfordre den mere trænede vindrikker. Kraftige røde og mørke skovbær med en afsluttende generøs og elegant stil.

Dette domaine er beliggende i Vosne-Romanée, som ligger i hjertet af Bourgogne, i Côte de Nuits. Mellem Beaune og Dijon. Domainet blev grundlagt i 1620 og i dag er det 8 generation, der driver stedet. Domainet er synonymet med Cõte de Nuits, og laver traditionelle vine fra området. Mongeard-Mugneret besidder omtrent 30 hektar på 35 forskellige applikationer. Både Chardonnay og Pinot Noir bliver der arbejdet med. 

Vinen kan bruges til diverse mellemkraftige retter, men også blot som en aperitif ved 12-14 grader. 

Denne vin kan også sagens henlægges i 5-8 år endnu uden nogen bekymring.

En kasse indeholder 6 flasker - 75 cl.  14 % Alkohol

399,00DKK

Sorter resultater:

Vi anbefaler